jeg besluttede at være glad
at danse rumba indtil udslidt
at tage alle mine navne tilbage, skår af fortiden
at forblive minens og jernbanens barn
familieminder parres med lokomotivet
eksil i knop, ensomhed uden ende
jeg besluttede at være uforskammet, og upassende
at spytte i suppen hos dem der trak tænder ud af livet
at pisse på deres formodede gode tro
at fnise uforskammet
og angre, bagefter, til den Ældre Ånd
for hvor længe vil de vare ved?
de har allerede gjort dette land til et døende sted
jeg besluttede at lave drømme
så vidtrækkende, så farverige, så højtflyvende
som håb
storslåede drømme
styrtende som tropisk regn
alene udspy forbandelsen
ryste alle i dens slipstrøm
rasende, evig, syndfloden værdig
skønt denne gang vil de ikke trænges om bord på Arken
hannen og hunnen
alle rene dyrs par
jeg besluttede at forblive Zaire’s barn
at fremstille biler ud af dåser
eller drager af poser
fastgøre en lang snor
og løbe gennem solskinnet, løbe og løbe
indtil dragen hævede sig mod himlen…
da bastsnoren knækkede
var den zigzaggende drage tabt til himlen
kun fortrydelse blev hos os
jeg besluttede at drømme igen
ikke om at gå på månen eller
opfinde endnu et kemisk våben
men at åbne en slags vidunderlig bar
og der ikke at sælge fuldskab eller enhver tænkelig slags drikkelse
men håb
jeg besluttede at være min skæbnes enmandsorkester
jeg selv på trommer: KENNY CLARKE
jeg selv på trompet: MASEKELA
jeg selv på klaver: TAPSCOTT
jeg selv på kontrabas: MINGUS
jeg selv på saxofon: SANDERS
i baggrunden MAKEBA’s stemme
at rokke fra morgengry til morgengry
og nynne for min mor (MA’NANGA) og stjernerne
uafhængigheds cha-cha
—
KASALA POUR MOI-MÊME
j’ai décidé d’être heureux
de danser la rumba jusqu’à l’usure
de reprendre tous mes noms, bricoles d’antan
de demeurer l’enfant de la mine
et du chemin de fer
la mémoire familiale épousant la locomotive
l’exil dans l’œuf, l’éternelle solitude
j’ai décidé d’être insolent et désagréable
de cracher dans la soupe de ceux qui arrachent les dents à la vie
de pisser sur leur prétendue bonne foi
de glousser en guise d’insolence
et de me repentir, par la suite, auprès de l’Esprit-Ainé
combien de temps résisteront-ils?
déjà, ils ont fait de ce pays un mouroir
j’ai décidé de formuler des rêves
aussi vastes, aussi colorés, aussi grandiloquents
que l’espérance
des rêves somptueux
aussi baveux que la pluie tropicale
la seule éructant la malédiction
renversant tout sur son passage
furieuse et éternelle et digne de déluge
quoiqu’on ne fera plus pénétrer dans l’Arche
le couple de tous les animaux purs
le mâle et la femelle
j’ai décidé de demeurer l’enfant du Zaïre
de fabriquer des voitures à l’aide des boites de conserve
ou des cerfs-volants à partir des sachets
d’y accrocher un long fil
et de courir dans le soleil, de courir et de courir
jusqu’à ce que l’engin gagne le ciel . . .
lorsque le fil de raphia se rompait
le cerf-volant zigzagant se perdait dans le firmament
il ne nous restait qu’un sentiment de regret
j’ai décidé encore de rêver
non pas de marcher sur la lune
ou d’inventer une énième arme chimique
mais d’ouvrir une espèce de bar merveilleux
d’y bazarder non pas l’ivresse ou une quelconque beuverie
mais l’espérance
j’ai décidé d’être l’homme-orchestre de mon destin
moi-même à la batterie: KENNY CLARKE
moi-même à la trompette: MASEKELA
moi-même au piano: TAPSCOTT
moi-même à la contrebasse: MINGUS
moi-même au saxophone: SANDERS
voix de MAKEBA en sursis
de me trémousser de l’aube à l’aube
et de fredonner pour ma mère MA’NANGA et les étoiles
l’Indépendance cha-cha
