Når du slår det ud på kanten af panden, ser du ikke
At ægget i døden får et øje.
Det er så lille, at det ikke formår
At stille selv den mest beskedne morgensult.
Men det glor, ja, det stirrer allerede direkte ud i din verden.
Hvad er øjets horisont, dets glasagtige perspektiv?
Ser det tiden, som sorgløst flimrer gennem rummet?
Øjeæble, øjeæble, en knækket skal, kaos eller orden.
Store spørgsmål for sådan et lille æg
Og så så tidligt på dagen Og du – vil du virkelig kende svaret? .
Når I sidder der øje mod øje, bagved bordet,
Blænder du det hurtigt med krummen fra dit brød.
—
Jajce
Ko ga na robu ponve ubiješ, ne opaziš,
Da jajcu v smrti priraste oko.
Tako drobno je, da ne poteši
Še tako skromnega jutranjega teka.
A že zre, že bolšči v ta tvoj svet.
Kakšni so njegovi horizonti, srepenje čigavih perspektiv?
Vidi čas, ki se ravnodušno seli skozi prostor?
Zrkla, zrkla, počene lupine, kaos ali red?
Velika vprašanja za tako drobno jajce
Ob tako rani uri. In ti – res želiš odgovor?
Ko sedeta, iz oči v oči, za mizo,
Ga s kruhovo skorjo še pravočasno oslepiš.
Oversat af Jette Vejrup
