Vrede
mine fingre
mine arme
og mine skuldre
hvide kno
du fylder så lidt
i en mors mave
du fødtes
og siden hen har du
kun
vokset dig tættere
på hjertet
Et stykke himmel
mod min vilje
stjernerne som
vidner
fortjener jeg kun
mørket
det slår mig ihjel
det slår mig ihjel
en død mands finger
er blot en bælg
Nat
er min ven
hold mig mørke
min hånd!
Når lysene brænder
lavt i busken
og du stikker
hovedet op af
mulden
med dine blanke
øjne
i solen
Et stykke himmel
mod min vilje
stjernerne som
vidner
fortjener jeg kun
mørket
det slår mig ihjel
det slår mig ihjel
en død mands finger
er blot en bælg
Studerer på forfatterskolen, og har gennem de sidste fem år skrevet digte om psykiatri, sygdom og kærlighed. Han har bidraget til flere tidsskrifter, bl.a. hver mandag, henfald m.fl., men arbejder nu på sin dansksprogede, viseinspirerede plade
© Mie Frey WORKS + Jacobsen Design