Naja Marie Aidt

Naja Marie Aidt

Naja Marie Aidt debuterede som forfatter i 1991 med digtsamlingen ‘Så længe jeg er ung’. 30 år senere kan der ikke være tvivl om, at hun er en af sin generations vigtigste forfattere. Hun modtog i 2020 Det Danske Akademis Store Pris og blev i 2019 – som den første dansker nogensinde – nomineret til den amerikanske National Book Award. 

Nomineringen kom på baggrund af ‘Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog’, som udkom på dansk i 2017 og behandlede sorgen over hendes søns pludselige død. 

I 2018 udkom Naja Marie Aidt med ‘Blå og mørke spor’ sammen med billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen. Bogen, der skaber forbindelser mellem bl.a. digte og billeder, er blevet til i et ti-årigt samarbejde mellem de to og afsluttes med en brevveksling fra september 2018 mellem Aidt og Davidsen.