Det er næsten 20 år siden, Kira Skov udgav sit debutalbum Happiness Saves Livs, og siden dengang har hun stået som en af de stærkeste sangere og sangskrivere i Danmark. Hun har praktisk talt udgivet et album om året, samarbejdet med nogle af de største navne i dansk og international musik og modtaget et hav af priser.
Genremæssigt har hun skabt en lyd, der nogle gange kan være jazzet, andre gange folk’et eller rocket og på det seneste elektronisk, men altid kantet, poetisk og uigenkaldeligt Kira Skovsk. Tekstligt er stemningsmæssigt er hun inspireret af bl.a. Tove Ditlevsen, Peter Laugesen, Inger Christensen og Søren Ulrik Thomsen, og de seneste år har hun turneret med Naja Marie Aidt under overskriften Sorgen i kunsten.
14. maj udkommer duetpladen Spirit Tree, hvor hun bl.a. har samarbejdet med Bonnie “Prince” Billy og Mette Lindberg.