Ingvild Lothe

Ingvild Lothe

LotheIngvildStor

Ingvild Lothe skriver at hun blev et vinteræble, at hun bed tænderne sammen, at hun tror på UFOer, at hun er fortrydelsespille palmesøndag, at hun er en havørn, et stille menneske, at hun tog indvoldene ud, skyllede dem i vasken, hang dem til tørre på balkonen. 
Hun roser ofte fremmede pigers hår på offentlige toiletter.

¨

Ingvild Lothes første digtsamling ‘Hvorfor er jeg så trist når jeg er så sød’ blev en gigantisk succes i hendes hjemland og her i landet, hvor Politiken skrev “Lothes skrift er en klar og fængende stråle” og Litteratursiden.dk straks udråbte bogen som “norsk generationsklassiker”.

Hendes nyeste prosadigtsamling ‘Havfruehjerte’ udkom på dansk i februar 2022 på Vild Maskine. Den er bl.a. beskrevet som “en fragmenteret roman om kuldsejlet kærlighed, eksistentiel ambivalens og en havbund så dyb og nær som stjernehimlen.” ★★★★★ VG

Fredag d. 27. maj kl. 20 – oplæsning
Lørdag d. 28. maj kl. 16 – samtale med Elis Monteverde Burrau

Ingvild Lothe er født i 1990, bosat i Norge.